Ruteplan for et bedre Danmark

Ruteplan for et bedre Danmark
Luk grænsen, stop indvandringen fra dysfunktionelle kulturer, skab flere arbejdspladser i Danmark, fjern al skat af virksomheders overskud og indfør 10% skat på omsætning, skab bedre uddannelse, giv de unge mere uddannelsesstøtte,  pas godt på de gamle, de syge og de fattige, hold fast i dansk ytringsfrihed og frisind, gratis adgang til læger og uddannelse, bedre forhold for familien, retfærdighed og et fornuftigt forsvar.

Stop importen af fattige fra dysfunktionelle kulturer

Importen af dysfunktionelle kulturer skaber kriminalitet
Politikeres import af dysfunktionelle kulturer skaber grov kriminalitet.
Indvandrere fra dysfunktionelle kulturer har en mindre respekt for kvinden, sammenlignet med danske kvinders krav om respekt.
En stor andel af  voldtægt mod kvinder i Danmark bliver begået af indvandrere fra dysfunktionelle kulturer.

Importen af fattige skaber arbejdsløshed
Politikeres import af billig arbejdskraft fra fattige lande skaber arbejdsløshed for både danskere og indvandrere.
Højtuddannede indvandrere tager jobbet fra danskere, og de øvrige indvandrere er hårdt ramt af arbejdsløshed. Mange indvandrere har svært ved at få job, fordi behovet for ufaglært arbejdskraft falder, og derfor er det svært for sprogfattige indvandrere at klare sig i Danmark.
7 ud af 10 danskere arbejder, mens 5 ud af 10 indvandrere arbejder.

Gør det attraktivt at skabe nye arbejdspladser i danmark

Antallet af arbejdspladser i industrien styrtdykkede
På 10 år forsvandt hver fjerde arbejdsplads i industrien.
Fra 400 til 300 tusinde arbejdspladser.

Arbejdsløsheden groede sig fast
Efter bankernes finanskrise steg arbejdsløsheden fra 70 til 160 tusinde. Efter 10 år er den faldet til 100 tusinde arbejdsløse.

Udlændinge tager arbejde fra danskere
Efter bankernes finanskrise er antallet af udlændinge som arbejder i Danmark fordoblet. Fra 150 til 300 tusinde udlændinge, der hver dag tager arbejdet fra danskere.

Politikere udsulter uddannelse og forskning
Nogle partier skærer ned i de penge som studerende kan leve for, mens de uddanner sig.
Nogle partier skærer ned i universiteter og uddannelsesinstitutioners tilskud.
Begge dele er dumt og upassende i den nuværende situation.

Antallet af gamle stiger
Hvert år bliver vi 10-20 tusinde flere gamle over 70.
Det er godt at folk lever længere, og det giver større udgifter til sygehuse og medicin.

Virksomheder betaler meget lille skat
På grund af politikeres globalisering, åbne grænser og import af fattige, er landets indtægtsmuligheder kun små og udgifterne meget store. Virksomheder kan totalt undgå at betale skat i Danmark ved at være ejet af et skuffeselskab offshore på en sydhavsø.

Uddannelse, bedre SU og 10% skat af virksomheders omsætning
Virksomhederne er afhængige af infrastruktur som veje, havne og datatrafik, men de er også afhængige af at have dygtige medarbejdere der kan matche kompetencerne hos internationale konkurrenter.
Defor skal vi tage imod skat fra virksomhederne og styrke uddannelsen. Virksomhedernes skat skal hvile på omsætning uden fradrag, en 10% skat. Til gengæld skal vi fjerne al skat af virksomhedernes overskud, og al skat af generationsskifte.

Ægte ligestilling gør familien stærkere,
– ligeretten til at være mand og kvinde

Ligestilling af kvinder var falsk og ødelæggende for familien,
fordi kvinden blev ligestillet ved at hun skulle være ligesom en mand. Hun skulle klippe håret, gå i bukser, arbejde i industrien og på kontoret, som om hun var en mand.  Danske børn havde tidligere en omsorgsfuld mor og en stærk far, men efter virksomheders rovdrift på arbejdskraft blev danske børn i stedet tildelt 2 besøgsvenner et par timer om aftenen.

Dette ødelagde familiens forhold.
Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet for erhvervslivet skyld, aborten blev indført, og børnene blev overladt til børnehjemmet i de første tre år af livet som udstikker kursen for hele resten af livet. Barnet blev overladt til sig selv, som et uønsket element erhvervslivet ikke værdsatte, som en irriterende udgift, en tidsrøver.

Vi mistede forståelsen for familiens betydning,
fordi vi voksede op på børnehjemmet udenfor familien, og derfor overlader vi mange af familiens funktioner til samfundet  – for eksempel pleje, omsorg, økonomisk støtte,

Vi har brug for ægte ligestilling mellem kønnene,
nemlig ligeretten til at være en kvinde, og en mand, hvilket vil trække ansvaret tilbage til familien – ansvaret for børn, unge og gamle. Kun gennem ægte ligestilling – ligeretten – kan familien genvinde sin funktion som er selve kernen i nationen. Uden familien er vi stressede og forvirrede arbejdere, et splittet folk i splid med sig selv, usikre og fortabte individer.

Vi skal styrke familiens forhold,
fordi familiens funktion giver  stabilitet, tryghed, varme, fred, omsorg, fællesskab, – og det har vi alle brug for.

Det koster penge at gøre familien stærk igen.
Vi blev rige ved at ødelægge familien, forbruget steg gigantisk i vores land, flere huse, flere biler, sofaer, fjernsyn, køkkener. Det bliver dyrt for os at gøre familiens forhold bedre igen. Tid kan kun anvendes én gang. Når vi bruger mere tid på familien, må vi bruge mindre tid på arbejdet, og så tjener vi færre penge og kan købe mindre.

Familien er 100 gange vigtigere end nye vinterdæk, – fordi uden familien kører vi alligevel i grøften når det er snevejr i vores liv.

En stærk familie giver livsglæde, tryghed og fællesskab.
Familien er fundamentet for et sundt samfund, den er et værn mod ensomhed, den er en støtte i modgang, den er årsagen til at fejre livet, rammen om fest og glæde.

Dansk militær skal forsvare Danmarks grænser på en fornuftig måde.

Vores land er for lille til at have glæde af kampfly. Det tager 10 minutter af flyve fra Esbjerg til København, derefter er piloten nødt til at bremse og dreje skarpt til højre for ikke at flyve ind i Sverige. Det er en bedre investering for vores land at have missilbaser som kan nedskyde fremmede fly.

Grønland er det eneste sted i Kongeriget som bør have kampfly, men danske politikere forsvarer ikke grønlænderne, de er forsvarsløse, overladt til sig selv, deres egen skæbne i et koldt ishav fyldt med stormagters interesser.

Nogle politikere vil bruge danske kampfly til at bombe folk i fremmede lande. Dette er naturligvis tåbeligt og særdeles dumt, fordi børn i fremmede lande vokser op med et had til dem der ødelagde deres land, og når de bliver voksne vil de søge hævn, sprede rædsel og ulykke i vores land, hvilket er indlysende nemt at forstå.

Dansk militær kan samarbejde og dele informationer med allierede for at forsvare dansk jord, men vi skal ikke kæmpe andre landes krig, og andre lande skal ikke kæmpe vores krige. Krig er et nationalt anliggende for Danmark,
– krig skal ikke være en global jagttur på mineraler, metal og olie,
– og hvis nogen vil på jagt i fremmede lande, så skal Danmark holde sig hjemme.

Vi kan nemt forsvare os selv, fordi landområdet er så lille. Desuden har vi ikke ret meget der er værd at stjæle, olien er snart slut, ingen kul, og hverken guld, kobber, lithium, kobolt. Bortset fra de ulykker vi selv var skyld i, har ingen lande nogensinde overfaldet og erobret  Danmark, vi er for små, og sproget er for svært at lære, klimaet er ikke særlig godt, vådt om vinteren, køligt om sommeren.

Vi må se det i øjnene, vi er glade for at bo her, men fjenderne står ikke i kø for at overtage vores jord, derfor er det nok med et militær der udelukkende forsvarer Danmarks grænser.

Lad os lukke den grænse nu, og sætte militæret til at tjekke bilerne for kriminelle der vil på shoppingtur i Danmark. Vi gør det i vores lufthavne, og vi skal også gøre det på motorvejene.

Hele Danmark er vores, og der er god plads til alle dem der er danske. Resten skal ikke være her med mindre de opfører sig rigtig pænt og lever i harmoni med den danske kultur.